Sundhedscentret

Kultur, sundhed og service smelter sammen i InSide.

Sundhedscenteret blev indviet i februar 2013 og rummer en bred vifte af forskellige sundhedstilbud. De har hver deres træffetidspunkter og kontaktmuligheder. Se de forskellige tilbud (i alfabetisk rækkefølge) her:

Forældrecafé
Et tilbud til gravide og forældre med nyfødte og småbørn.
Mød andre forældre og få gode råd og vejledning om dit barn af sundhedsplejerskerne
Åbningstider: Første torsdag i måneden kl. 10-12.
(Jordemoder kan træffes efter aftale)

Hørevejledning
Få testet din hørelse og få gode råd om høreapparat m.m. hos en hørevejleder.

Åbningstider:
Hørevejledning: Hver torsdag kl. 9-11
Hørekonsulent: 1. torsdag i hver måned kl. 8-12

Jordemoder
Træffes efter aftale.

Kostkonsulent
Få individuel diætvejledning ved kostkonsulent.
Målgruppen for tilbuddet er voksne borgere med særlige ernæringsbehov, fx:
– Lægeordinerede diæter
– Utilsigtet vægttab/småtspisende
– Undervægt (BMI<18,5)
– Svær overvægt (BMI>30)
For at benytte kostkonsulenten skal du have en henvisning fra din læge eller sundhedspersonale.
Kontakt kostkonsulent Mona Mikkelsen på 20466680.

Sundhedsklinik
På sundhedsklinikken giver sygeplejersker dig råd og vejledning om, hvordan du bedst passer på dit helbred og håndterer din sygdom.
De hjælper også med lægeordineret sygepleje.

Sundhedsklinikken er som udgangspunkt førstevalg for levering af sygepleje til borgerne i Favrskov Kommune. Det er dog altid en individuel konkret vurdering.

Du bliver henvist til sundhedsklinikken via egen læge eller sygehusene. Det er nødvendigt at bestille tid i vores klinik inden fremmøde.

Åbningstider:
Der er mulighed for at få sygepleje i sundhedsklinikken efter aftale om dagen og aftenen, både hverdag og weekend.

Direkte nr. til sundhedsklinikken: 8964 2405.

Nye borgere bør henvende sig til sygeplejerskevagtcentralen på 8964 1414

Sundhedskurser
Sundhedskurser er et tilbud til borgere med diabetes (type 2), hjertekarsygdom, depression, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) eller kræft.
Kurset giver dig inspiration og redskaber til at leve et sundt liv, så du kan flytte fokus fra sygdom til sundhed.

Du kan blive henvist til et sundhedskursus via egen læge eller fra hospitalet. Du kan også selv henvende dig.

Læs mere på favrskov.dk/sundhedskursus


Træning
Som borger i Favrskov Kommune kan du få tilbudt ergo- eller fysioterapeutisk træning gennem Visitationen.

Træningen er beregnet til:
– Borgere, der udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan

– Ældre borgere, der er svækkede eller har fået væsentlig funktionsnedsættelse efter sygdom, som ikke har krævet indlæggelse

– Ældre borgere, der er i fare for at miste deres funktionsevne

Du kan kontakte Visitationen på 8964 2505 

Værkstederne
De åbne værksteder kan frit bruges af alle voksne. Her kan du slibe, skære, save, sy eller lime m.m.
Det er gratis at benytte værkstedernes maskiner, men du skal selv betale for materialer.

Åbningstider:
Mandag kl. 9-12 og kl. 18-21.45
Tirsdag-torsdag kl. 9-12
Fredag kl. 9-11.30

Du møder bare op.

Kontakt InSide

Fra InSide