
- Gensidig præsentation af de tilstedeværende. Fra huset deltog også daglig leder Eva Svejvig, Tina Hagstrøm, Christinna Svensson og Anne Krull. Fællessang: Lyse Nætter (Alberte Winding)
- Året der gik. Vi har igen haft et dejligt år, hvor vi arbejder på at supplere alt det der er godt ved at bo i Hammel og Favrskov med noget mere godt. Da alle naturligvis ikke er enige om, hvad der er godt, går vi efter bredde, variation og altid benhårdt efter kvalitet.
Musikmæssigt har det betydet, at vi har præsenteret færøske Teitur og Thorbjørn Risager & the Black Tornado– kunstnere, som når de ikke er i Hammel ellers slår deres folder ude i den store verden. Og nogle seje kvinder Kira Skov m. special guest Mette Lindberg og den forholdsvis nye duo Bye Bye Brenda. Og for ganske nylig Platt-Form som er et lidt anderledes format: satirekoncert.
Fællessang i forskellige former er en virkelig populær aktivitet i Hammel – et virkelig varmt fællesskab og god stemning omkring det.
Foredrag og litteratur: Om Tove Ditlevsen, Jussi Adler-Olsen og medforfatterne Line Holm (Hammel) & Stine Bolter. Vanebrudsforedrag. Oplæsning og viden: Ulvetur, Skumringstime og kærlig kampdag.
Til børnene har der bla. været rytmik, biograf, teaterforestilling (Petruskas julehjerte), ABC-værksted, børnevalg. Litteraturdage for børn – forfatterforedrag og aktiviteter som biblioteket laver – skal stimulere læselyst. Både privat- og folkeskoler.
Årets største satsning ”SKAB – en festival for nørd og nybegynder” og herunder samskabelsesprojektet Snedronningen. Vi kan næsten ikke få armene ned over hvor godt det gik!
Festivalen blev sparket i gang med Snedronningen efter idé af billedskolelærer/kunstner Maja Landgren Germundsson – strikkede/hæklede firkanter fra hvem der nu havde lyst, der så blev til hendes kjole, FGU-elever i Hadsten lavede smykker og andet tilbehør, værkstederne lave snefnug. Havde håbet på et par hundrede firkanter – fik 1350. Monteringsworkshops og skønt fællesskab. Snedronningen har turneret rundt på alle fire biblioteker og kulturhuse – og slutter med at blive udstillet på Moesgaard Museum, hvor Det kgl. Teater til sommer opfører forestillingen Snedronningen!
SKAB: En blanding af inspirerende workshops, foredrag og drop in aktiviteter. Knap 600 betalende og et hav ”løsgående”. Det var nogle fantastiske dage – der opstår virkelig noget meget fint mellem mennesker, når man får noget mellem hænderne.
- Stjernestunder og udfordringer Krokussolen (etableret af Haveforeningen) under lindetræet blomstrer – det er en stor glæde! Hammel Billedskole fylder fantastiske 30 til efteråret, fejringsprogram på vej
- Der savnes klude til rengøring efter brug af lokaler. Eva har aftalt med caféen, at man kan hente en klud derude til at tørre borde af med. Har man et møde, der slutter efter cafeens åbningstid, bliver der stillet en spand og en klud frem, som man kan bruge. Husk at sætte på plads, rydde op, tørre af og sætte evt. vogn med forplejning ud i cafeen når du går, også, hvis det er uden for cafeens åbningstider.
- Svært at komme til cyklerne i det nye cykelskur. Det åbne cykelskur er let tilgængeligt og man er velkommen til at sætte sin cykel der.
- Praktisk information og tankerne bag foyeren. På vej mod mere kultur og hjemlig hygge – der er blevet malet, levende blomster til levende mennesker på cafésiden, nye gamle runde borde giver allerede et andet liv og måde at være sammen på, korkopslagstavler (én til foreninger på den røde væg er ved at være på vej fra Portugal). Det samme er en billedvæg som laves i samarbejde med lokalarkivet og en vægdekoration med gamle platter. Når de nye opslagstavler kommer i drift, kommer der opstrammede regler for brug af dem – vi er mange til at deles om pladsen.
Fremadrettet gælder følgende for opslagstavlerne:
- Skriv dato på og udskift materialer jævnligt, da de ellers bliver “usynlige”. Opslag må hænge i 30 dage
- Giv plads til hinandens materialer, og undgå overlappende papirer, da det giver mere ro og fokus på alles opslag. Bed evt. om flere nåle i biblioteket
- Hellere ét opslag per arrangement med kort + præcis tekst end foldere/ papirer med oversigt over mange kommende arrangementer. Det er mere virksomt
- Flyers / brochurer henvises til plexiglasholderne
- Opslag skal være i umiddelbar nærhed af/ relevant for borgere i Favrskov Kommune
- Året der kommer Ler & Litteratur på Pøt Mølle, Savage Rose og Morten Kirckhoff
- Indkomne punkter og evt.
- Meld jer gerne ind i Favrskov Kulturhistoriske Forening info@fkhf.dk
- Repair Café kunne ønske sig at lyset på gangen ikke går ud, mens de er inde på værkstederne, da det bliver svært at finde dem Billedskolen tilbyder dem at låne deres sandwichskilt og lave et flot skilt til dem – tak for det.
- Fortællecaféer foreslås oprettet efter forbillede fra Nordre Fællesshus i Silkeborg; levet liv er spændende at høre om.
- Forslag om etablering af Makerspace i InSide
- Ønsker til mere oprydning og snerydning omkring huset
Afslutningsvis oplæsning fra Zenia Johnsens bog ”Hjerneskælv”


